3.1 Baggrund for bestyrelsens prioriteringer

I mindre lande som Grønland er det ofte relativt dyrt at udarbejde statistik. Selv om statistikkerne udarbejdes med udgangspunkt i en mindre befolkning, kan udgifterne til statistikkerne ikke skaleres ned i forhold til befolkningstallet. Når Grønlands Statistiks bestyrelse skal prioritere statistikområder, er det derfor nødvendigt med en nøje prioritering af hvilke statistikområder, der skal arbejdes med.

 

Bestyrelsens prioriteringer tager normalt udgangspunkt i, hvorvidt der allerede foreligger registreringer, som muliggør opbygningen af nye statistikker på de områder, hvor der ønskes nye eller supplerende statistikker. Hvis der ikke kan tages udgangspunkt i eksisterende registreringer og IT-systemer, vil det ofte tage adskillige år, før der foreligger data, der kan danne udgangspunkt for nye statistikker.

 

3.2 Udvikling indenfor de nærmest kommende år

Bestyrelsen har prioriteret udvikling indenfor de områder, som er oplistet nedenfor med henblik på, at statistikkerne kan sættes på udgivelsesplanen senere i år eller i løbet af de kommende år.

 

Det er væsentligt at være opmærksom på, at ikke alle udviklingsprojekter kan gennemføres indenfor den nuværende bevillingsramme og med det aktuelle personale, jf. bl.a. nedenstående afsnit 5 og 7. Mange af udviklingsprojekterne forudsætter udvikling af nye IT-systemer og samarbejde med andre myndigheder. Erfaringsmæssigt vil en del af projekterne vil blive forsinket, og det er hensigtsmæssigt, at arbejde med en større bruttoliste af projekter.

 

3.3 Offentlige finanser

Grønlands Statistik vil gennemføre en udvidelse af statistikken over offentlige finanser med selskabssektoren.

 

I dag omfatter statistikken over de offentlige finanser udelukkende sektoren offentlig forvaltning og service. Fraværet af selskabssektoren betyder, at en række anlægsudgifter til de offentligt ejede boliger, landingsbaner, Nukissiorfiit m.m. ikke optræder i statistikken. En fejlagtig antagelse om, at fx overskuddet i offentlig forvaltning og service viser økonomien for hele den offentlige sektor, vil derfor give indtryk af en økonomi, der fremstår langt stærkere, end den reelt er. Inkludering af den offentlige selskabssektor vil råde bod herpå og medvirke til et totalt og retvisende billede for hele den offentlige sektor i Grønland.

 

3.4 Sundhed

Der sigtes mod en statistik om sygehusbenyttelse i stil med den tilsvarende statistik fra Danmarks Statistik. Statistikken vil i første omgang indeholde oplysninger om eksempelvis antal udskrivninger, afdeling, antal sengedage, patienternes alder og køn fra sygehuse i Grønland. På længere sigt er det hensigten at inddrage antal konsultationer, udskrivningsdiagnose samt oplysninger om aktiviteter udenfor Grønland, men oplysningerne er i øjeblikket ikke fuldstændige. Oplysningerne om sygehusbenyttelse kan kombineres med socioøkonomiske data, som fx uddannelse, indkomst, uddannelse, beskæftigelse, familiestatus mm.

 

3.5 Offentlig løn

Grønlands Statistik er i dialog med Selvstyrets overenskomstafdeling om mulighederne for at lave lønstatistik for det offentlige. En statistik vil dels have generel interesse og dels kunne bruges som et fælles udgangspunkt for overenskomstparterne ifm. forhandlinger. Der startes på et projekt med DJØF-området og SIK-området, hvorefter der skal tages stilling til eventuelt at gå videre.

3.6 Beskæftigelse

Det er en udfordring, at beskæftigelsesstatistikken udkommer længe efter den periode, statistikken omhandler. Det skal derfor vurderes, om de månedlige specifikationer fra Skattestyrelsen kan være udgangspunkt for foreløbige tal eller en indikator for lønmodtagerbeskæftigelsen.

 

Desuden arbejdes der i den årlige beskæftigelsesstatistik på en opdeling af beskæftigede i lønmodtagere og selvstændige, en opdeling af offentligt ansatte på sektorer og en opgørelse af beskæftigede for personer, der ikke er fastboende.

 

Opgørelserne over beskæftigede i henholdsvis beskæftigelsesstatistikken, offentligt ansatte og nationalregnskabet skal koordineres, således at det er lettere at få overblik over forskelle mellem opgørelserne i de forskellige statistikker. Desuden skal inddelinger i alder, geografi mv. koordineres.

 

3.7 Befolkningsstatistik

Fra 2020 er Grønlands Statistiks standardudtræk fra folkeregisteret udvidet i forbindelse med overgang til opdatering via Datafordeleren. Det betyder, at der offentliggøres løbende kvartalsvis statistik om vielser og skilsmisser efter 2018. Der modtages endvidere data om adoptioner, men pga. det lille antal er udgivelsesform endnu ikke fastlagt.

 

Fra 2021 offentliggøres en tabel med udvidet fødestedsoplysning, som fordeler befolkningen efter eget, forældres og bedsteforældres fødested. Her anvendes det norske statistikkontors (SSB.no) metode til klassificering af indvandrere og deres børn. Oplysningen skal indarbejdes i befolkningsområdets tabeller, som hidtil kun har indeholdt en simpel fødestedsvariabel. Brugere vil dermed kunne vælge mellem at få præsenteret en tabel med traditionel fødestedsoplysning eller den nye udvidede ditto.

 

I de kommende år fokuseres der på afledte demografiske indikatorer eksempelvis dødelighed og fertilitet, hvor især metodedokumentation skal forbedres. Dette arbejde skal ses i sammenhæng med befolkningsfremskrivningerne, som baseres på de samme beregninger.

 

3.8 Børn anbragt udenfor hjemmet

Det er hensigten at arbejde mod en samlet statistik for børn placeret udenfor hjemmet.

 

Grønlands Statistik udarbejder allerede en opgørelse over beboere på selvstyrets B&U-institutioner. Disse oplysninger skal fremadrettet suppleres med oplysninger om beboere på kommunale institutioner, selvejende institutioner og i familiepleje. Kilderne er økonomiske oplysninger fra administrative systemer suppleret med oplysninger fra kommunerne indhentet af Socialstyrelsen om bl.a. anbringelsesårsag.

 

3.9 Personer med handicap

Grønlands Statistik har i 2020 i forbindelse med Naalakkersuisuts arbejde med en handicapredegørelse medvirket til at indhente og systematisere en række opgørelser om personer med handicap. Disse personer er registeret i kommunerne, fordi de har modtaget hjælp efter handicaplovgivningen. I den forbindelse er der udgivet en række statistikbanktabeller med tilhørende metodebeskrivelse.

 

Grønlands Statistik er i dialog med Naalakkersuisut om at fortsætte indsamlingen af oplysninger om personer med handicap med henblik på årlige udgivelser. Det er ambitionen, at opgørelserne over typer af handicaps efterhånden kan udvides med opgørelser over hjælpeforanstaltninger.

 

3.10 Turisme

Grønlands Statistik udgiver statistikker om udenrigspassagerer, krydstogtpassagerer og overnatninger på hoteller mv.

 

Det planlægges at forbedre metodebeskrivelsen i overnatningsstatistikken med en tydeligere afgrænsning af, hvilke typer overnatningsfaciliteter der inkluderes i statistikken. Hvordan defineres et hotel/vandrehjem eksempelvis i modsætning til indkvartering. Med udgangspunkt i definitionen skal det angives, hvor stor en andel af den samlede kapacitet, der modtages indberetninger fra, og som derfor indgår i statistikken.

 

Desuden skal det ved samarbejde med turisterhvervet sikres, at Grønlands Statistik har kendskab til nye overnatningssteder, når de åbner.

 

Det skal undersøges, om det er muligt at offentliggøre tal for indenrigstrafikken med fly og skib uden at komme i konflikt med Statistiklovens bestemmelser om identifikation af enkelte virksomheder.

 

3.11 Betalingsbalanceog udenrigshandel

Grønlands Statistik udgiver i dag en udenrigshandelsstatistik, som omfatter Import og eksport af varer.  En betalingsbalancestatistik vil indholde oplysninger om denne varehandel, men en betalingsbalance indeholder også information om øvrige økonomiske bevægelser mellem Grønland og udlandet eksempelvis handel med tjenester, optagelse af udlandslån, betaling af renter, udenlandske investeringer i Grønland, grønlandske investeringer i udlandet, grønlandsk pensionsopsparing i udlandet mv. En betalingsbalance er også en forudsætning for at kunne beregne en række en række vigtige makrostørrelser såsom disponibel BNI. Disponibel BNI anses for at være et bedre mål for den grønlandske levestandard end BNP, når der skal sammenlignes med levestandarden i andre lande. Årsagen hertil er BNI udover værdien af den grønlandske produktion (BNP) også indeholder indkomster i form af ensidige overførsler fra udlandet såsom bloktilskud fra Danmark og uddannelsestilskud fra EU.

 

Grønlands Statistik er løbende i dialog med Danmarks Statistik om udmøntning af midlerne fra Folketinget vedrørende samarbejde om verdensmålene.  Det forventes, at en opbygning af et system for betalingsbalance bliver et af de projekter, der finansieres delvist fra verdensmålsmidlerne. Grønlands Statistik har i længere tid indsamlet materiale til en betalingsbalance, men har behov for bistand til at validere, fejlsøge samt afdække yderligere oplysninger, der skal indsamles for at opstille en betalingsbalance i henhold til internationale retningslinjer.

 

Grønlands samhandel med omverdenen har i de seneste år ændret karakter. Tidligere foregik næsten al varehandel gennem Ålborg. I dag foregår varehandel også ad andre kanaler, internethandel, chartrede fartøjer, der fisker på grønlandske licenser og lander i udenlandske havne mv.

 

De to store grønlandske fiskerikoncerner virker i både Grønland og Danmark. Meget af deres udenrigshandel foregår derfor internt i koncernerne, hvor varer ofte flyttes inden for koncernen, før der er indgået aftale om salg ud af koncernen. Det er en udfordring både i forbindelse med at fastsætte en eksportpris og med at fastslå modtagerlandet.

 

I forbindelse med arbejdet med betalingsbalancen planlægges en kritisk gennemgang af udenrigshandelsstatistikken, og de registreringer der er kilde til statistikken.

 

3.12 Arbejdssøgende

Et problem i forbindelse med opgørelserne over arbejdssøgende er kommunernes forskelligartede og skiftende praksis med hensyn til krav om løbende registering.

 

Grønlands Statistik vil undersøge mulighederne for i højere grad at knytte opgørelserne om arbejdssøgende sammen med udbetalinger af diverse overførselsindkomster for at sikre ensartede opgørelser på tværs af kommunerne.Dette er særligt relevant, hvis der gennemføres reformer af ydelserne til de arbejdssøgende, som gør det muligt at skelne mellem personer, som er aktivt jobsøgende og eksempelvis langtidssyge.

 

3.13 Socioøkonomisk befolkningsregnskab

I forbindelse med de holdbarhedsmodeller som udarbejdes af DREAM udarbejdes der et socioøkonomisk befolkningsregnskab, hvor alle personer i folkeregisteret henføres til én arbejdsmarkedskategori.

 

Befolkningen opdeles i grupper efter tilknytning til arbejdsmarkedet bl.a. nedenstående:

 

·         Beskæftigede uden nærmere angivelse

·         Beskæftigede studerende med uddannelsesstøtte

·         Personer på barselsdagpenge

·         Delvist beskæftigede, arbejdsmarkedsydelse

·         Ledige, arbejdsmarkedsydelse

·         Ledige, majoriaq

·         Studerende uden uddannelsesstøtte

·         Øvrige uden for arbejdsstyrken

 

Grønlands Statistik vil på denne baggrund senere udgive en opgørelse over familiers socioøkonomiske status.

 

Statistikken skal indgå i opdateringer af bl.a. Det Økonomiske Råds holdbarhedsberegningerne, men har også selvstændig interesse.

 

3.14 Nationalregnskabet

Udarbejdelse af nationalregnskabet er todelt. Beregning af endelige tal sker i første halvdel af året med opstilling af varebalancer for et givent år. I 2021 er det eksempelvis endelige tal for 2018, som skal opstilles. Beregning af foreløbige tal sker i sidste halvdel af året, hvor der i 2021 skal beregnes foreløbige tal for årene 2019 og 2020. Denne del af nationalregnskabet er den almindelige drift af nationalregnskabet.

 

I de kommende år er der særligt fokus på at opbygge kompetence i Grønland vedrørende deflatering (fastprisberegninger) og forbedre beregningerne af de foreløbige tal, således at der undgås for store revisioner, når de endelige tal udgives. Desuden skal der fokus på at afstemme fiskeribranchen ift. Virksomhedernes regnskaber. Endelig skal der skiftes basisår fra det nuværende basisår 2010.

 

De offentlige finanser i Nationalregnskabet er i 2019 omkodet, så statistikken over offentlige finanser i højere grad direkte kan bruges i nationalregnskabet. Det er hensigten, at foretage en tilsvarende samordning mellem den generelle beskæftigelsesstatistik og beskæftigelsesoplysningerne i nationalregnskabet.

 

En væsentlig svaghed i nationalregnskabet vedrører anlægsinvesteringer (hvor mange kvadratmeter bygges der, og hvad koster de, samt hvor mange kvadratmeter nedlægges) og boligbenyttelse (hvor mange kvadratmeter er beboet, og hvad er boligudgiften pr. kvadratmeter).

 

Boligområdet har også selvstændig interesse, idet oplysninger om befolkningens boligforhold i dag er et væsentlig input i forbindelse med tildeling af midler til kommende byggerier.

 

Grønlands Statistik deltager i arbejdet med etablering af et bygningsregister under grunddataprogrammet. Der er imidlertid ikke i den nærmeste fremtid udsigt til, at bygningsregisteret kommer i drift. Det vil derfor muligvis være nødvendigt at igangsætte midlertidige overgangsløsninger.

 

3.15 Kriminalstatistik

Det skal vurderes, om der med udgangspunkt i de registreringer, som Grønlands Statistik allerede modtager fra politiet, kan udarbejdes en offerstatistik i forbindelse med personfarlig kriminalitet. Behovet for en sådan statistik er også blevet nævnt i Grønlands Statistiks dialog med Rådet for Grønlands Retsvæsen.

 

Desuden vurderes det, om der kan udarbejdes en recidivstatistik, dvs. en statistik over tilbagefald til kriminalitet efter udstået dom.

 

En forudsætning for ovenstående forbedringer af statistikkerne er den dialog om datakvalitet, som i første halvår af 2021 gennemføres med politiet.

 

3.16 Uddannelsesstatistik

Der sigtes mod en gymnasiestatistik med opgørelser af, hvilke fag eleverne tager på hvilket niveau og med hvilken karakter. Statistikken er bl.a. relevant for at vurdere, hvor mange der opfylder optagelseskravene på forskellige videregående uddannelser.

 

3.17 Pensioner (evt. finansiel formue)

Arbejdet med en pensionsstatistik indgår som et af temaerne i samarbejdet med Danmarks Statistik om verdensmålene bl.a. ud fra en betragtning om at forskelle i pensionsopsparinger kan være en betydelig kilde til ulighed.

 

I takt med at private pensionsopsparinger i højere grad forventes at supplere offentlige pensioner, bliver det i stigende grad relevant at have en pensionsstatistik. Det forventes, at data til statistikken kan hentes i Nationalbanken, og at statistikken i høj grad kan udarbejdes efter samme skabelon som den tilsvarende danske statistik. Der skal muligvis indhentes supplerende oplysninger om pensionsopsparinger i Grønland. Det skal overvejes, om der samtidig er grundlag for en bredere formuestatistik.

 

En opgørelse af pensionsindbetalinger til udenlandske pensionsordninger og indestående på udenlandske pensionsordninger er også relevant for betalingsbalancestatistikken og holdbarhedsmodellen, som Dream udarbejder for Finansdepartementet.

 

3.18 Fiskeri

Grønlands Statistik er i dialog med fiskerikommissionen om fremtidige statistikker inden for fiskeriet. Desuden indgår arbejdet med bedre statistik på fiskeriområdet i samarbejdet med Danmarks Statistik om verdensmålene.

 

Der er pt. et ønske om, at Grønlands Statistik begynder en regnskabsstatistik for fiskeriet og evt. opbygger et satellitregnskab til nationalregnskabet som omhandler fiskeri. 

 

3.19 Byggeomkostningsindeks

Det planlægges at skifte vægtgrundlag, så vægtgrundlaget afspejler udviklingen i byggemetoder. Det kan mest hensigtsmæssigt ske efter vedtagelse af et nyt byggereglement, som er i høring i foråret 2021.

 

3.20 Fremskrivningsmodeller

Finansdepartementet har i samarbejde med DREAM igangsat et større projekt om udvikling af et system af fremskrivningsmodeller, der kan anvendes til at vurdere den langsigtede udvikling i offentlige indtægter og udgifter i Grønland.

 

Grønlands Statistik er kraftigt involveret i projektet. Der stilles data til rådighed gennem forskerordningen og dele af resultaterne bruges til en ny statistik om Socioøkonomisk befolkningsregnskab.

 

Det er sandsynligt at Grønlands Statistik i fremtiden får ansvaret for drift af modellerne i samarbejde med en modelgruppe med repræsentanter for Grønlands Statistik, Finansdepartementet og Økonomisk råd. Den organisatoriske placering skal endeligt besluttes af Naalakkersuisut.

 

3.21 A-bidrag (underholdsbidrag)

Når alle kommuner i 2022 aflægger regnskab (regnskab 2021) i det nye regnskabssystem og efter den ny kontoplan forventes det at være muligt at lave en statistik over A-bidrag med både bidragsyder og bidragsmodtager.

 

Statistikken er interessant i sig selv. Desuden er den relevant for indkomststatistikken og særligt for forskellige opgørelser af fattigdom og ulighed.